Om Mig

Om mig:


Autoriseret psykolog, Uddannet Cand.Pæd. Psyk, og medlem af Dansk

Psykologforening, herunder medlem af Psykoterapeutisk Selskab og Selskab for

Psykotraumatologi.


Jeg er under uddannelse til specialist i psykotraumatologi.


Jeg har har overenskomst med sygesikringen, og modtager klienter henvist gennem SOS

International.

Jeg modtager klienter med forsikringsdækning, men samarbejder ikke med forsikringsnetværk

som fx Falck og Prescriba. Samarbejder din forsikring med netværk som disse, skal du

sikre dig at du frit kan vælge psykolog ogat din forsikring dækker den fulde takst

hos mig, hvis du ønsker et forløb hos mig. 

Jeg samarbejder med GetHelp.dk.


Jeg bor i Odense med min søn, og har arbejdet som praktiserende psykolog

siden jeg blev uddannet i 2003.

Inden da, arbejdede jeg som sygeplejerske på OUH.


For mig er tillid og ærlighed fundamentet for et godt terapeutisk forløb, og jeg vægter at få skabt en tryg og menneskelig ligeværdig relation, med fokus på hvad den enkelte klient ønsker at arbejde med i forløbet.


Jeg er særligt efteruddannet inden for den kognitive behandlingsramme og indenfor det krisepsykologiske område, men arbejder ofte med elementer fra ACT, medfølelsesfokuseret terapi, mentaliseringsbaseret terapi og mindfulness.

Jeg tager udgangspunkt i den enkelte klient og i dennes ønsker, og vælger metode og form på terapien ud fra den enkeltes behov og ønsker, så forløbet bliver mest muligt meningsfuldt.


Sideløbende med at være privatpraktiserende psykolog, har jeg gennem en årrække været ansat forskellige steder i kommunalt regi, og jeg har derfra fået bred erfaring med vold, at være udsat for vold i de nære relationer og at være den voldsudøvende part i en relation/familie. Jeg har erfaring fra den kommunale psykiatri, bostedsområdet, og har i flere år fungeret som VISO-specialist under socialstyrelsen, på skizofreni og personlighedsforstyrrelsesområdet.


Jeg har mange års erfaring fra privat praksis, med kognitiv behandling af angst, depression og stress, akut krise og sorg, ligesom jeg arbejder meget med selvværdsproblematikker, skyld/skam og selvudvikling.


Jeg er i gang med specialistuddannelse i psykotraumatologi, og har en stor interesse i traumebehandling. 


Jeg har en særlig interesse i arbejdet med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling, og jeg mener at det er overset hvor belastende det kan være at være i den proces..



Direkte telefon: 22 21 40 62

Psykolog Lise Lotte Rasmussen

Kongensgade 27, 2. sal, 5000 Odense C

22 21 40 62

www.psykolog-liselotterasmussen.dk